Vermentino er sammen med Verdicchio ubetinget støvlelandets mest interessante grønne drue, og på hele Middelhavskysten fra Messina strædet i syd og op forbi den franske grænse er der tusinder af vinbønder, som byder ind med deres bedste bud på druen. Især i Liguria, hvor druen er det vigtigste levebrød, er der mange perler, men også lidt længere sydpå ned langs den toskanske kyst producerer vinbønder, for hvem hvidvin ikke blot er en nebengesjæft, dejlige Vermentino vine.
Da Giorgio Rivetti tilbage i 2001 og 2002 etablerede sig i Toscana blev Vermentino fra starten en del af game planen fordi den overordnede ambition var at bevise, at de toskanske vinproducenter var på vej ind i en vildfarelse ved delvis af fundere deres jagt på anerkendelse på de internationale druesorter. Giorgio Rivetti ‘s mantra var (og er), at de autoktone druesorter, sagtens kan profilere de forskellige regioner, og at der i Toscana i særdeleshed hverken er brug for Chardonnay eller Sauvignon Blanc.
La Spinetta vej ind i Toscana gik via opkøb af de gamle Sangiovese parceller Sezzana og Sassontino, og da man i 2002 besluttede også at opføre et toskansk vineri blev 50 uopdyrkede ha. en del af projektet. Her plantede Rivetti perioden 2002-2005 de 8 ha. med Vermentino, som i dag leverer frugten til denne vin.
Der er som altid tale om Sustainable Farming, hvilket vil sige, at de bæredygtige principper med fravalg af såvel herbicider som pesticider er på dagsordenen. Høsten er manuel med transport i små plastikkasser den korte tur til vineriet hvor klaserne soigneres inden alle stilke fjernes forud for presningen. Mosten får lov til at sætte sig (bundfælde) inden den forvandles til vin ved lav temperatur uden fremmede gærstammer i rustfrit stål. De malolaktiske gæring undertrykkes, og vinen modner herefter 3 måneder sur Lie frem mod aftapningen på flaske.
Resultatet er en fint fokuseret hvidvin til den let blomstrende afdæmpede eller skulle vi skrive elegante side i Vermentino universet. Der er dejlige noter af stenfrugter, men også mere eksotiske strejf af både hvide ferskner og melon, der får selskab af friske urter i form af citrontimian og bronzefennikel inden citrus og en brise af salt mineralitet kommer svævende og foranlediger en til at tro at vinstokkene står tættere på kysten end de 50 km. som det faktisk er tilfældet.
Det er en vin der har aroma nok til at den fungerer fint som aperitif, men den er især fin sammen med alskens fiskeretter, både de helt enkle med grillede friske fangst og dem der beriges med de ægte saucer.
